Agustin Essay Research Paper IndholdsfortegnelseAugustin1Frihed VS determinisme3 — страница 2

  • Просмотров 846
  • Скачиваний 12
  • Размер файла 23
    Кб

mennesket ikke engang skulle kunne handle frit, dvs. have en fri vilje (problemerne ang?ende begrebet handlefrihed og frihedsbegrebet generelt diskuteres senere i opgaven) synes ikke at have tilfredsstillende for Augustin. I sin videre s?gen og i tiden omkring professoratet i Milano m?der Augustin biskop Ambrosius, der bevirker at han igen vender tilbage til Biblens “sandheder”. Han begynder ligeledes at l?se Platons skrifter, dog som de var fremlagt af Plotin, dvs. en blanding af Platon og en r?kke mystiske aspekter. Biblens endelige “gennembrud” sker hos Augustin en dag med et mirakel. Augustin h?rer en barnestemme der opfordrer ham til at l?se sin Bibel. Hermed ?bnes vejen for hans kristne liv. Et kristent liv og kristne tanker blandet med nyplatonismen. Hvad denne

omhandlede som udformet af Plotin, mener jeg ligesom for manik?ismens vedkommene, her er af stor betydning at fors?ge at ridse hovedlinierne op for. Jeg vil i denne korte gennemgang, hovedsageligt holde mig til de dele af nyplatonismen som jeg finder mest centrale, og som v?rende de mest betydningsfulde aspekter for at forst? og senere freml?gge Augustins opfattelse af den frie vilje. F?rst og fremmest er Plotins metafysiske univers dualistisk. Der skelnes mellem p? den ene side, en sansernes foranderlige f?nomenverden og s? en fornuftens uforanderlige ideverden. Disse er ikke som for manik?ismen i strid med hinanden, men derimod best?r der et afh?ngighedsforhold imellem dem. Som formuleret af Platon er f?nomenerne betinget af ideerne, eller n?rmere, ideerne er apriori

foruds?tninger for f?nomenerne.(Haystrup 1989: 250) F?nomenerne er skygger af ideer kastet i rummet Hermed fremg?r det ogs? at det v?rendes egentlige v?senskerne, dvs. det eneste virkeligt eksisterende, tilh?rer den uforanderlige og immaterielle ideverden. Indenfor denne er der et hierarki af ideer med det “ene” som det ?verste princip og som garanten for alt andets eksistens. Fra dette “ene” sker der en udstr?mning af dets overflod af v?ren. En forklaring p? denne overflod er, at det “ene” som ?verste princip er det mest fuldkomne af alt t?nkeligt, og dermed ogs? m? v?re ubegr?nset p? alle t?nkelige omr?der. Hvis en given egenskab ikke var ubegr?nset var der noget der satte gr?nsen, og dermed var udenfor det “ene”. Det svarer til at forestille sig en slags

“kraft” eller et idealbillede, hvorimod alt og alle str?ber. Denne udstr?mning bevirker s?, ved samspil med de laverest?ende ideerfremkomsten af alle endelige, ufuldkomne entiteter. Disse er som ved Platons hierarkiske opdeling af ideer og f?nomener ligeledes virkende ?rsager eller er et fundament for de laverest?ende entiteter. Hos Plotin sker der en emanation (udstr?mning) til Nous (fornuften), som igen indvirker p? den menneskelige sj?l der indvirker p? den materielle natur. Indvirkningen kan aldrig foreg? den modsatte. Dog i overf?rt betydning, at der str?bes mod erkendelse af det “ene”. Hermed er tydeligt formuleret det afh?ngighedsforhold hvori alting st?r til det “ene”, Platons “Det godes ide”, eller til det som hos Augustin kaldes Gud. Udover denne

skitsering af det v?rendes to-deling spiller Nyplatonismens syn p? v?rdifilosofien en vigtig rolle for forst?elsen af den senere konkrete gennemgang af Augustins opfattelse af den frie vilje. For Plotin er det menneskets opgave at vende sig mod erkendelsen af det “ene”, som det for Platon var vores opgave at fors?ge at skue “Det godes ide”, hvilket ville f?re til eudaimonia (lykken). For Plotin foreg?r dette ved selverkendelse. Igennem denne selverkendelse kan den frie vilje erkendes. Hvad ang?r den materielle verden er den egentligt ?rsagsbestemt og strengt determineret. Sj?len derimod er ikke bundet af den materielle verden, den er h?vet op over denne, og f?lger den sit egentlige v?sen er den fri (Haystrup 1989: 265). Der tales ogs? om at “mennesket er frit hvis det

vil det n?dvendige” (Haystrup 1989: 266) Men hvad er s? det n?dvendige ? Er det n?r sj?len erkender det “ene”s love? Det virker som om at Plotin ikke rigtigt kan bestemme sig for viljens frihed eller ej Med nyplatonismen tales der et helt andet sprog end om manik?ismen. Der regnes ikke med nogen strid mellem ligestillede grundelementer. Derimod skelnes der mellem den omgivene natur og den menneskelige sj?l som noget oph?jet, hvilket jo allerede er besn?rende lig en kristen opfattelse. Udover disse “byggestene” er der endnu et omr?de som jeg finder er af st?rste betydning at g? omkring, for forst?elsen af Augustins begreb om den frie vilje. De forskellige opfattelser af frihedsbegrebet som jeg gennem forel?sningerne omkring dette emne er st?dt p?. Frihed VS. determinisme